Ny spejder

Har du lyst til at være spejder hos Gallerne i Åbyhøj, så er her lidt information til dig og dine forældre.

Hvad laver spejderne?

Spejderne laver en masse sjove ting. Hvis du klikker på menuen i toppen, kan du se hvad hver af grenene (aldersgrupperne) har af aktiviteter på programmet.

Er det for alle?

Ja, “spejderi” er for alle! Hvis du ellers kan lide at være ude og ha’ det sjovt med andre!

Venteliste

Det går rigtig godt i Gallerne, derfor har vi indført et maksimum på 12 spejdere per klassetrin. Det betyder, at du kan risikere at komme på venteliste og der måske kan gå noget tid, før vi har plads.

Vi er kede af ikke at have plads til alle der ønsker at være spejdere, omvendt vil vi også gerne sikre os, at vi fortsat kan have et af de bedste tilbud til børn og unge i Åbyhøj – for at vi kan det, skal vi være ledere nok og have de fysiske rammer – derfor denne begrænsning.

Henvend dig og hør om der er plads på din årgang – se længere nede hvem du skal kontakte.

Hvilken gren skal jeg i?

Hvornår foregår det?

  • Familiespejd: Første søndag i hver måned fra 9-12 (som hovedregel)
  • Mini: Onsdag kl. 18.00-19.30
  • Junior: Onsdag kl. 18.30-20.00
  • Trop: Torsdag kl. 19.00-21.00

Hvor holder I til?

Vi holder til på ‘Stedet,”. Adressen er Thorsvej 6, 8230 Åbyhøj. Her deler vi det gamle bibliotek i Åbyhøj med  både KFUM og FDF – derudover har vi en ældre hytte længere nede af Thorsvej hvor troppen holder til. Se kort her.

Derudover har vi en gård imellem Trige og Søften kaldet Himmeriggården, som ofte bliver brugt til lejrture og lignende.

Hvordan bliver jeg medlem af Gallerne?

Kontakt lederen for den gren, der passer til dit klassetrin eller gruppelederen, hvis du er i tvivl.

Se vores ledere her.

Hvad koster det?

Det koster 450 kr. pr. halvår i kontingent (se nærmere på siden for kontingent).

Derudover vil der være betaling for ture og vi forventer at man har tøj og udstyr til spejderi.

Er økonomien trængt?

Hos Gallerne er det ingen hindring!

Du har mulighed for at søge fripas hos Århus Kommune, se mere her.

Opfylder du ikke kravene til fripas, eller er det ikke nok hjælp, så kontakt gruppelederen.

Gallerne har vedtaget en politik om, at økonomi ikke skal være en hindring for nogen, hverken når det gælder kontingent eller betaling af ture.

Hvad står DDS for?

DDS står for Det Danske Spejderkorps, som vi hører ind under – se evt. www.spejder.dk

Der er lukket for kommentarer.