Trop (6.-9. klasse)

Troppen er gallernes tilbud til unge mellem 13 og 16 år. Gallertroppen er kun næsten 60 år gammel, da troppen i perioder har været uden spejdere. I 1993 rykkede 4 juniorer op, og troppen genopstod efter en pause. I dag har Gallertroppen ca. 20 spejdere og 4 ledere.

Det at være spejder i troppen kræver at man gør en indsats. Her holder patruljerne selv møder, og patruljelederne og deres assistenter er ansvarlige for, hvad der sker på møderne.

Det større ansvar for sig selv og kammeraterne i troppen er en udfordring for de unge. I troppen lægger vi vægt på, at spejderne oplever at deres egne ideer bliver til succeser. Det er en stor glæde at have gjort noget man ikke troede man kunne.

Troppen tager på mange ture, hårde natløb og turneringer – og kommer ofte hjem med en sølvplade eller to! En gang om året tager næsten alle troppens spejdere på PLAN-kursus forskellige steder i Danmark. Hele efterårsferien er de sammen med andre spejdere i en patrulje. Det er altid en lærerig oplevelse at være på PLAN-kursus – og så får man spejderkammerater over hele landet.

Sommerlejrene er noget helt særligt. Det er 8-10 dage med fuld fart, uanset om vi er på Blå Sommer, divisions- eller gruppesommerlejr, eller vi er alene afsted.

Tropsmøder er som udgangspunkt på torsdage kl 19-21.

Kontakt:

Signe Mortensen
Tlf.: 255203371
Mail: Signem17@gmail.com

 

Der er lukket for kommentarer.